xCruiting.dk

Rekruttering af kommercielle profiler

xCruiting.dk

Rekruttering af kommercielle profiler

Vores Metode


target man3
xCruiting definerer sammen med virksomheden den bedste salgsprofil til jobbet og virksomheden modtager en 2-3 siders opgaverapport, som definerer profilen (kravspecifikation), hvordan salgsarbejdet foregår i virksomheden samt hvordan der skal søges og efter hvilken tidsramme der arbejdes.

Herefter påbegynder søgning af relevante emner i eget netværk, i egen database, databaser på Internettet og eventuelt ved målrettet annoncering i de medier, der rammer segmentet.

Kandidater der opfylder de formelle krav til stillingen bliver kontaktet og interviewet over telefonen og de bedste kandidater udvælges til et dybdegående interview, hvor konsulenten udelukkende afdækker salgstalent, salgserfaringer, vedholdenhed og motivation.

Alle kandidater i det snævre udvalg prøves i en individuel salgscase, der er målrettet virksomhedens afsætningsproblematik.

Kvalitet

For at sikre virksomheden den bedste kandidat vil xCruiting efter interviewet tage reference på kandidater, der umiddelbart ligger tættest på kravspecifikationen og kun gå videre med kandidater, der udover en fejlfri reference, også kan bekræftes mht. salgserfaring og opnåelse af salgsresultater. Vi dobbeltchecker altid disse oplysninger, da tidligere succes'er definerer en god salgsprofil.

xCruitings konsulenter har selv mangeårig erfaring med rekruttering til egen stab i succesfulde salgsselskaber (som bla. salgsleder og direktør) og kan derfor bruge denne erfaring i forbindelse med udvælgelse af de rigtige kandidater. Vi ved det derfor med sikkerhed, når vi finder den rette kandidat.

Præsentation

Alle præsentationer foregår hos virksomheden, hvor konsulenten forbereder kandidaten og virksomheden forud for samtalen og bistår virksomheden under hele processen til og med forhandling af rammebetingelserne for den kandidat, der tilbydes jobbet.